MST metoden er rettet mod de systemer, som den unge er en del af med familien som det centrale system.

I de første uger af behandlingen undersøger MST terapeuten den unges problemadfærd i samarbejde med forældre og andre relevante personer i den unges netværk. Det kan være Det kan være andre søskende, andre familiemedlemmer, lærere, medarbejdere i ungdomsskolen, idrætstræner, politiet eller lignende. Ved at inddrage den unges eller familiens netværk identificerer terapeuten de ressourcer i systemet, der kan mobiliseres i behandlingen.

MST terapeuten arbejder ud fra et fokus på alle systemers styrker og udfordringer, mål og ønsker, identifikation af privat og professionelt netværk samt beskrivelser af den henvisende adfærd ud fra hyppighed, varighed og intensitet.

MST behandlingen tager udgangspunkt i de problemer, som familien oplever i hverdagen. Der arbejdes under hele MST forløbet konkret og systematisk med disse udfordringer. For eksempel undersøger terapeuten – hvis den unge pjækker – hvor ofte den unge er fraværende, pjækker den unge hele dage, og hvor længe har pjækkeriet stået på.

Ud fra beskrivelserne udarbejdes der en analyse af problemerne og opsættes ugentlige arbejdspunkter, som familien, netværket og terapeuten skal forsøge at opfylde. Det kalder vi på MST-sprog for den analytiske proces:

MST metoden arbejder ligeledes ud fra ni principper der forsøges opfyldt i de arbejdspunkter, der hver uge opstilles:

Målet er, at forældrene bliver i stand til at udvikle og fastholde nye måder at være forældre på, for at sikre en langtidsholdbar effekt af behandlingen.