MTFC metoden

Metoden hviler på social læringsteori og økologisk systemteori og arbejder særlig med adfærdsterapeutiske og kognitive terapielementer.

Behandlingsprogrammet implementeres i familiens lokale kontekst og er rettet mod såvel familiesystemet som andre systemer, familien – og særlig den unge i MTFC – lever i.

MTFC er blevet udviklet af amerikanske Dr. Patricia Chamberlain og Dr. John Reid ved Oregon Social Learning Center i Eugene, Oregon. FEC anvender MTFC-A modellen, der er udviklet til unge i alderen 12-17 år. Supplerende hertil er der inden for MTFC program-rammen udviklet en behandling for mindre børn (MTFC-P) samt en mindre intens indsats, der anvendes i den almindelige familiepleje (KEEP = Keeping Foster Parents Trained and Supported).

Den første evaluering af MTFC udkom i 1990 og siden hen er metoden blevet testet i tre randomiserede forsøg, der har dokumenteret metodens positive virkning på målgruppen.

I Europa anvendes MTFC i Sverige, Storbritannien, Nederlandene, Skotland, Norge, Irland og Danmark.