Behandlingsmodellen

MTFC står for Multidimensional Treatment Foster Care og er en behandling, der skal hjælpe unge mellem 12 og 17 år, der har adfærdsproblemer, og deres familier.

Når en ung henvises til MTFC, anbringes den unge i en speciel uddannet plejefamilie, som kaldes træningsfamilie. Træningsfamilien integrerer den unge i sit liv og støtter den unge i at tillære sig positive sociale færdigheder, alt imens et behandlingsteam arbejder med både den unge og dennes biologiske forældre.

Undervejs får træningsfamilien vedvarende støtte og vejledning fra teamets behandlingskoordinator, som har det overordnede ansvar for behandlingen. Målet for forløbet er, at den unge efter endt behandling kan flytte helt hjem igen.

En MTFC behandling varer mellem 9 og 12 måneder.