Hvad er en træningsfamilie?
Træningsfamilien hjælper dig med at tackle ting, der kan være vanskelige i dit liv.
Du lærer nye ting, du kan bruge i din hverdag, nye måder at tale med andre på, nye regler for, hvordan man er sammen osv. Så du ”træner” nye måder at være og handle på – derfor hedder det træningsfamilie.
Når der vælges en træningsfamilie til dig, tager vi hensyn til din alder og dine interesser. Når vi har fundet en træningsfamilie, får du som det allerførste en lille bog om din familie – i den kan du se, hvem familien er, og hvad familien laver.
I starten af MTFC behandlingen vil du bo mest hos træningsfamilien, men lidt efter lidt vil du være mere hos din egen familie igen, du vil komme på weekendbesøg og bo hjemme i læn-gere periode – den proces sker i det tempo, der passer til dig.