Behandlingssamarbejde
Når vi implementerer vores behandlingsindsatser i samarbejdskommuner, er vi afhængige af en tæt og konstant dialog.
Det er dialog med såvel familie- som skoleafdelingen, ledere og sagsbehandlere, visitationsudvalg, PPR, SSP og andre systemer, der har betydning for de familier, der modtager behandlingen. Jo bedre dette samarbejde er, jo større er chancerne for, at resultaterne i familien bliver positive.
Derfor hviler vores behandlingssamarbejde på et partnerskab og en aftale om, hvordan vi strukturerer og leder samarbejdet. Samtidig får samarbejdskommunen størst gavn af at anvende vores behandlingstilbud, når den på forhånd formulerer såvel faglige som økonomiske mål, som samarbejdet skal føre frem til.
Målene kan vedrøre resultater for målgruppen af behandlingen, faglig udvikling blandt egne medarbejdere, opbygning af data og viden om evidensbaseret behandlingsarbejde, besparelser eller omfordeling af midler eller helt andre ting.
Målene vil blive indarbejdet i partnerskabsaftalen og evalueret løbende i en proces, der inddrager de personer og processer, der bidrager til behandlingsarbejdet.
Er du interesseret i at høre mere om samarbejdsmodellen og fx gerne vil have indsigt i en skabelon for en samarbejdsaftale, så kontakt os.